PREMIERE

Jens og Isak på tynd is (1:5)

Jens og Isak på tynn is: Hvalrossjakt |

Jens og Isak er på Grønland for at leve blandt inuitter. Er et godt venskab nok til at klare udfordringerne?

Danske undertekster

Øv - Programmet har været sendt
Følg os på Facebook og få det hele med.

Sæson 1. Episode 1.

I NRK's nyeste outdoor-serie følger vi Jens Kvernmo og Isak Dreyer fra deres vinterjagtture i de norske fjelde til nordvestkysten af Grønland.

I byen Qaanaaq, der er en af verdens nordligste beboede områder, har befolkningen altid været fangere. Det er her, blandt de oprindelige inuitterne, at den gamle fangerkultur lever stærkest i Grønland, og det er denne kultur, Jens og Isak er rejst op for at opleve – og ikke mindst lære af.

Læringskurven er stejl, når de to nordmænd skal med på hvalrosjagt, begå sig på den farlige havis og håndtere temperamentsfulde slædehunde.

Men der opstår også varme venskaber, når de to kammerater lærer urfolket at kende. Et urfolk, der kæmper deres egen daglige kamp for at bevare deres ældgamle unikke kultur.

Den norske vildmarksekspert Jens Kvernmo er efterhånden kendt for norske og danske tv-seere fra serier som 'Alene', 'Vinterdrømmen' og 'Jens i Canada', hvor vi har fulgt ham gennem alle slags vildmarker.

Jens' interesse for urbefolkninger har altid været stor, og han har altid drømt om at rejse til Nordgrønland og leve blandt inuitterne. Overraskende nok sagde hans unge ven Isak straks ja, da Jens spurgte om han ville med på dette eventyr.

Isak er kendt som en hårdfør type og har blandt andet vundet tv-programmer som 'Norges tøffeste' og 'Farmen Kjendis', så der skal meget til at slå ham ud af kurs.

Det skal dog vise sig, at de Nordgrønlandske omgivelser er så barske, at et endda meget stærkt venskab bliver sat på prøve.

'Jens & Isak på tynd is' sendes i 5 afsnit fra den 9. marts og de følgende torsdage på NRK1 med danske undertekster.

 

Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.

RELATEREDE TV-TIPS