Programbeskrivelse
'Fakta om UFO'er'. Fakta. Tyskland 2022.
Tirsdag aften kl. 20.15 på ZDF.
Findes der intelligent liv i rummet? Det er et spørgsmål, der har optaget mange. Men alligevel er den gængse opfattelse, at UFO’er kun er noget, tosser tror på. Nu ser tyske forskere imidlertid nærmere på sagen.
ZDF’s dokumentar giver et fagligt og nøgternt indblik i, hvad forskere ved om fænomenet. De arbejder på at studere uidentificerede luftrumsfænomener ved hjælp af kunstig intelligens.
Radarsystemer, kameraer og erfarne piloter har igennem mere end tyve år registreret bemærkelsesværdige flyvende "køretøjer", som det amerikanske militær ikke har nogen forklaring på.
USA’s tidligere præsident Barack Obama talte offentligt om eksistensen af "ukendte luftrumsfænomener" (UPA), og der blev oprettet en ny specialenhed i Pentagon, der siden har haft til opgave at indsamle data om og analysere UAP-fænomener. Det har aktualiseret det store spørgsmål: Er vi alene i universet?
I en rapport fra det amerikanske forsvarsministerium fra 2021 bliver det bekræftet, at der er observeret ukendte flyvende objekter. Der bliver dog ikke nævnt noget om, at væsner fra det ydre rum kan stå bag.
Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der i de seneste år har fundet et videnskabeligt paradigmeskifte sted, idet flere og flere forskere ser det som sandsynligt, at der findes liv uden for vores jordklode. Men hvad er sandheden? Og hvor er forskningen i jagten på det udenjordiske liv?
Se med i denne ZDF-dokumentar, der adskiller fakta og fiktion, og få en status på, hvad videnskaben ved om ufoer og rumvæsner.
Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.