Spættens arkitektur

Zimmer frei? - Die Baukunst der Spechte |

De banker, tømrer og trommer med op til 40 slag i sekundet! Og kampen om deres efterladte huler er benhård.

Danske undertekster

Øv - Programmet har været sendt
Følg os på Facebook og få det hele med.

Tyskland 2023.

De banker, tømrer og trommer. Vi taler selvfølgelig om spætterne – de største bygmestre i fugleverdenen, som denne ARD-dokumentar går helt tæt på.

Uanset om vi har at gøre med den grønne, røde, sorte eller plettede spætte, så hakker og hugger de en imponerende mængde huller i træerne, der langt overgår deres eget behov for en bolig.

De mange ekstra spættehuller er til stor gavn for både mejser, stamduer og dværgugler, der kæmper en indbyrdes kamp om et nyt hjem. Konkurrencen er hård, for spætternes byggeevne er formidabel, og hulerne beskytter optimalt mod fjender og uvejr og er samtidig godt isolerede.

Når man hører spættens markante hakken, er det dog ikke altid, fordi de bygger bolig. De høje hurtige trommelyde er nemlig også spættens foretrukne trick til kurmageri. For spættens sangevner er ikke noget, der kan imponerende en kommende mage.

Sorte spætter kan præstere op til 40 slag i sekundet, mens andre spætter gør en dyd ud af at finde steder med den bedste resonans. Her er det ikke kun træer, der kan bruges, også lygtepæle og metalstiger skaber en uimodståelig genklang under spættens næb.

Spætterne er i det hele taget meget åbne for nye idéer, og man ser oftere og oftere, at fuglen finder bolig i byerne. Her giver isolerede husfacader genklang som et råddent træ, og spætternes huler benyttes også her af andre beboere som spurve, stære og egern. For dyrebesætterne er det en kamp om at sikre sig den nye bolig, mens det er en helt anden kamp for de menneskelige husejerne.

Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.

RELATEREDE TV-TIPS