Programbeskrivelse
'Kulde'. Drama. Tyskland 2022.
Onsdag aften kl. 20.15 på ARD.
Kathleen Selchow har arbejdet som børnehaveklasselærer i mange år og lever et harmonisk liv med sin mand Robert og deres søn Luca. Men fra et øjeblik til det næste ændres alt i Kathleens liv.
På en tur til den nærliggende skov har Kathleen ansvaret for en stor børneflok sammen med to pædagogmedhjælpere. Stemningen er sprudlende, og alle nyder skoven og glæder sig til at skulle tænde bål efter vandreturen.
Men pludselig mangler to af børnene. Ingen har bemærket deres forsvinden, og selv efter intensiv søgning er de pist væk. Tragedien er en kendsgerning.
I en blanding af skyldfølelse og sorg forsøger Kathleen at finde ud af, hvad der egentlig er sket. Hvem er ansvarlig for ulykken? Og skal hun eller de to pædagoger, der gik i forvejen med de børn, der forsvandt, påtage sig skylden? Hvordan kunne hun overse, at der manglede to børn i den natur, hun kender så godt? Hvordan kunne det ske for så erfaren en pædagog som hende?
Mens Kathleen hjemsøges at de mange spørgsmål, vender forældrene i institutionen hende ryggen, de to pædagogmedhjælpere bliver uvenner, og hendes egen søn rammes også af tragedien. Et af de forsvundne børn var nemlig hans gode ven.
Verden omkring Kathleen smuldrer, og hver dag trækker tragedien tilsyneladende nye ofrer med ned. Selvom advokaten Johanna Deich forsøger at hjælpe Kathleen, skal der et sandt mirakel til, for at livet for hende og familien kan fortsætte.
Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.
Medvirkende
Franziska Hartmann, Bozidar Kocevski, Johann Barnstorf, Anne Ratte-Polle og Deniz Orta m.fl. SKUESPILLERE
Credits
Dürbeck & Dohmen, Michael Kotschi, Hans-Ullrich Krause og Stephan Lacant