Programbeskrivelse
'Kunstnerliv'. Dokumentar. Norge 2022.
Sæson 2, afsnit 1. Søndag aften kl. 21.50 på NRK1.
Han var tro mod kommunismen hele sit liv, og det skinner igennem i hans kunst. Arne Ekeland er en af Norges mest markante malere.
Hun, Máret Ánne Sara, bliver hyldet som et forbillede for den samiske aktivisme, mens hendes forbillede, Niillas Somby, blev Norges mest eftersøgte terrorist efter en forsøgt brosprængning i 1982.
De og mange andre mere eller mindre spektakulære personligheder kommer under luppen i denne dokumentarserie om samtidens største kunstnere i Norge.
Sæson 1 af ’Kunstnerliv’ blev nomineret til tv-prisen Gullruten i kategorien bedste dokumentarserie, og nu er andensæsonen klar med endnu et besøg bag lukkede døre i den norske kunstverden.
Oplev ligheder og forskelligheder mellem kunstnerne i seks dobbeltportrætter på NRK1:
- Amir Asgharnejad og Arne Ekeland
- Máret Ánne Sara og Niillas Somby
- Idun Baltzersen og Kjell Erik Killi-Olsen
- Lars Korff Lofthus og Nikolai Astrup
- Marianne Hurum og Elisabeth Haarr
- Ane Barstad Solvang og Mette Hellenes
Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.