Programbeskrivelse
'Gerningsstedet'. Krimi. Tyskland 2021.
Afsnit: 'Usynlig'. Søndag aften kl. 20.15 på ARD.
Den 29-årige Anna Schneider falder om ved højlys dag på åben gade. Et pludseligt dødsfald i så ung en alder, gør efterforskerne Gorniak og Winkler mistænksomme.
Anna havde i tiden op til sin død oplevet uforklarlige smerter. Måske havde nogen forgiftet hende? Retsmedicineren er dog ikke til megen hjælp, og antallet af mistænke hober sig op.
Anna havde kort inden sin død anmeldt en stalker. En gammel affære med den gifte mand Lucas vækker også efterforskernes opmærksomhed. Og så er der hendes ekskæreste Nils, som arbejder på et medicinsk laboratorium.
Under efterforskningen begynder Gorniak pludselig at få smerteanfald, der til forveksling ligner dem som Anna havde beskrevet inden sin død. Derudover føler Gorniak sig forfulgt. Er det bare paranoia eller er der noget om snakken?
Find alle aftenens aktuelle programmer i tv-guiden.
Medvirkende
Karin Hanczewski, Cornelia Gröschel, Martin Brambach, Alessandro Schuster og Milena Tscharntke m.fl. SKUESPILLERE
Credits
Thomas Mehlhorn, Willy Dettmeyer, Michael Comtesse og Sebastian Marka