Gerningsstedet

Tatort: Murot und das Gesetz des Karma |

Kommissær Murot bliver bestjålet af en ung kvinde, der bærer på hemmeligheder om hans fortid.

Danske undertekster

Øv - Programmet har været sendt
Følg os på Facebook og få det hele med.

Programbeskrivelse

'Gerningsstedet'. Krimifilm. Tyskland 2022.
Søndag aften kl. 20.15 på ARD.

På en hotelbar falder kommissær Murot i livlig snak med en yngre kvinde. Godt hjulpet på vej af rødvin udvikler samtalen sig, og Murot, der udgiver sig for at være forsikringsmand, lever i en klar forestilling om, at det er ham, der spiller dobbeltspil.

Næste morgen vågner han imidlertid op til en anden virkelighed, da han er blevet bestjålet på sit hotelværelse og mangler både sin pung og ikke mindst en idé om, hvordan aftenen endte.

Murot vælger dog at skjule hændelsen for sin kollega Wächter, da han nødigt vil indrømme, at han er blevet snydt og bestjålet af en ung kvinde.

Men Wächters mistanke er allerede skærpet, for samme nat er en højtstående it-ekspert blevet fundet myrdet på hotellet. Noget tyder på, at morderen også er ansvarlig for at have stjålet en laptop med yderst følsomt indhold.

Mens Wächter har travlt med at efterforske sagen, bliver Murot tvunget til at konfrontere sin egen fortid. Den unge kvinde fra hotelbaren har nemlig sneget sig ind under huden på Murot og tvinger ham til at genopleve hændelser fra fortiden.

For hvad var det, der skete på den der ferie, han var på for mange år siden? Har Murot taget skylden for noget, han ikke er skyld i? Han begynder at frygte, at en straf vil indhente ham…

Find alle aftenens aktuelle tv-programmer i tv-guiden.

Medvirkende

Ulrich Tukur, Barbara Philipp, Anna Unterberger, Thomas Schmauser og Philipp Hochmair m.fl. SKUESPILLERE

Credits

Christof Söhngen, Max Preiss, Lars Hubrich og Matthias X. Oberg

RELATEREDE TV-TIPS