Norsk nationaldag, traditionen tro

Gamle traditioner holdes i hævd, når nordmændene fejrer nationaldag d. 17. maj. De hylder landets selvstændighed, som trådte i kraft med underskrivelsen af den norske grundlov i 1814. Her kan du læse om historien bag nationaldagen, de tidlige års traditioner og den norske folkedragt.

I begyndelsen af året 1814 blev Danmarks Frederik d. 6. tvunget til at afstå Norge til Sverige i forbindelse med fredsforhandlingerne i Kiel, der afsluttede Napoleonskrigene.

Dermed var Norge ikke længere dansk, og nordmændene begyndte forberedelserne på en grundlov og på indsættelsen af en norsk konge.

Grundloven blev enstemmigt vedtaget den 16. maj 1814 og underskrevet dagen efter. Glæden var enorm, men den svenske Kong Karl Johan forbød festligheder i forbindelse med denne glædesdag. Norske aspirationer om grundlov eller ej – landet var nu engang i union med Sverige.

© NRK

Den første offentlige nationaltale blev derfor først holdt i 1833 af den norske forfatter Henrik Wergeland, og fra det år er d. 17. maj sidenhen blevet fejret som Norges nationaldag.

Fra 1870 blev dagen en endnu større begivenhed, da Bjørnstjerne Bjørnson, forfatteren til den norske nationalsang ”Ja, vi elsker dette landet”, tog initiativ til børneoptog i den norske hovedstad, der dengang stadig gik under navnet Christiania efter danske Christian d. 4.

Det var først i 1905, at Norge for alvor blev selvstændig fra Sverige. Her afgjorde en folkeafstemning, at Norge skulle have en konge, og den danske Prins Carl blev valgt som Norges første konge.

Faktisk var han søn af Kong Frederik 8. af Danmark, men tog i forbindelse med sin tronbestigelse det norske kongenavn Haakon. Den nuværende kong Harald er derfor kun den 3. konge i moderne tids norske dynasti.

Traditioner og festligheder

En tradition, som nordmændene holder fast i på nationaldagen, er at starte dagen med den berømte ’17. maj-morgenmad’.

Det plejer at foregå i selskab med naboer eller gode venner. Morgenmaden består traditionelt af friskbagt brød, røræg, røget laks, og champagne til de voksne.© NRK

Over hele Norge er børnenes parader det centrale element i fejringen. Her deltager alle skoler med marcherende skolebands og et utal af farver og flag, og hver skole bliver ført frem af en fanebærer. I Oslo passerer de mange skoleelever Kongeslottet, hvor den royale familie hilser fra balkonen.

Paraden er blevet kendt i hele verden og tiltrækker hvert år tusindvis af turister. For at få de gode siddepladser foran det kongelige slot skal man dog havde modtaget en særlig invitation. Pladserne er nemlig hovedsageligt reserveret til diplomater og specielle gæster. Men paraden vises også på landsdækkende fjernsyn.

Nationaldragterne

Når nordmændene fejrer 17. maj, er en af de mest iøjnefaldende ting ved festlighederne det store antal af norske folkedragter.

Nationaldagen er nemlig en oplagt mulighed for nordmændene til at iklæde sig deres farverige nationale klæder - også kaldet 'bunader'. Der er hundredvis af forskellige folkedragter, og farver og stilmønstre indikerer, hvor i Norge man kommer fra, eller hvor ens forældre har rødder.

© NRK

Mens folkedragten i andre nordiske lande stort set er faldet bort, er nordmændene stolte af deres – og udbredelsen er kun voksende.

Flot ser det ud, når gaderne igen i år bliver fyldt med nordmænd i nationaldragter.
Vi ønsker et rødt, hvidt og blåt tillykke med nationaldagen!

NabolandsKanalerne er din tv-guide til store film og serier fra Danmarks nabolande og din guide til alt det bedste kultur, vores nabolande har at byde på.