Ny sæson af Sidste spor Berlin

Den tyske krimiserie er tilbage. Følg med i nye efterforskningsgåder i den spændingsfyldte nye sæson.

Skrevet d. 23 marts 2023 af Mikkel Krebs Behnke

Hvorfor forsvinder en person?

Spørgsmålet er udgangspunktet for en af ZDF’s stærkeste krimiserier, ’Sidste spor Berlin’. For hvorfor forsvinder et menneske egentlig? Ofte skyldes det et mord. I andre tilfælde har personen selv valgt at give slip på sin verden og forlade den – ofte af gode grunde for personen selv, mens det for folk omkring kan være et mysterium.

Ligegyldig årsagen vil der være spor efterladt tilbage, som efterforskerne kan følge.

Og det er lige præcis, hvad efterforskerne i enheden for forsvundne personer i ’Sidste spor Berlin’ er sat i verden for. De er en uafhængig afdeling under Berlins politi, som skal forsøge at klarlægge forsvundne personernes skæbne. I hvert afsnit får holdet en opgave på bordet, der bringer dem på en spændingsfyldt færden efter den forsvundne i og uden for Berlin.


Radek og hans team er på sporet af en forsvunden person. 'Sidste Spor Berlin'/ZDF

Gruppen udgøres af overinspektør Oliver Radek og efterforskerne Mina Amiri og Sandra Reiß. Sammen undersøger de hver eneste lille ledetråd – uanset hvor triviel den end er. Opgaverne er aldrig nemme og ligetil, hvor farer ofte lurer lige om hjørnet.

Sæsonens første afsnit – hemmeligheder må frem i lyset

I første afsnit af sæson 12 forsvinder den unge 23-årige paramediciner Julius Mommsen. Efter en rutineoperation er hverken han eller den ambulance, han kørte, til at finde.

Radek og hans team bliver sat på opgaven, og først bliver de klogere på Julius’ problemer gennem hans kollegaer Elsa Kubischek og Brigitte Zöllner.

De to paramedicinere oplever i stigende grad at blive sat under voldsomt pres under operationer, og derfor udvikler de deres egne måder og strategier til at håndtere presset.


Julius kæmper for at redde et liv som paramediciner i 'Sidste spor Berlin'/ZDF.

Ifølge Julius' partner, Jenny, har også Julius på det seneste haft det svært. Efter en ældre dames død under en operation, hvor paramedicineren Marco Zöllner var involveret, har Julius haft svært ved at komme ovenpå igen.

Tilsyneladende delte han og Marco en hemmelighed, som må frem i lyset for at finde frem til Julius. Og som altid er det sidste spor altid det sværeste.


Julius og Marco har en hemmelighed, som må frem i lyset for at finde frem til Julius/ZDF 

Sidste spor Berlin: Premiere 24. marts

Den nye sæson af Sidste spor Berlin har premiere fredag d. 24. marts kl. 20.15 på ZDF, og du kan følge de 12 nye gåder om forsvundne personer de følgende fredage samme tid.

Husk, at flere tv-distributører også tilbyder episoder eller hele serien i arkiv eller i streaminguniverser.